Hvad er et skattekort? [Hovedkort, bikort og frikort]

Hvis du er forvirret over, hvad et skattekort er, eller du bare gerne vil blive lidt klogere på, hvordan man betaler skat i Danmark, så er du kommet til det rette sted. I denne artikel vil vi gennemgå hvad et skattekort er, hvad man skal bruge det til, og andet nyttig info, der er værd at vide når du f.eks. skifter job eller bopæl.

Grundlæggende er et skattekort noget man skal bruge, til at betale skat af den løn man får når man arbejder som lønmodtager. Det er digitale oplysninger, som din arbejdsgiver eller f.eks.

A-kasse indhenter fra Skat, for at udbetale den korrekte løn til dig. Udover løn, så er det også f.eks. kontanthjælp, SU og andre former for overførselsindkomst som skal gennem skattekortet, så du også betaler korrekt skat af det.

Skattekortet laves af SKAT og indeholder bl.a. information om din trækprocent, bopælskommune, forskudsopgørelse, som alt sammen danner grundlag for din trækprocent og fradrag. Et skattekort består af et hovedkort og bikort, hvis du tjener mere end dit frikort – altså, fribeløbet som alle kan tjene skattefrit. Det bruges hver gang du får udbetalt løn eller overførselsindkomst.

Hvordan får man et skattekort?

Som udgangspunkt har alle danskere et skattekort. Når man er 15 år, får man et automatisk frikort, men hvis man f.eks. begynder at arbejde som 14-årig, så skal det oprettes inde hos SKAT.

Hvis man ikke automatisk har et skattekort, så kan det være fordi, at man f.eks. er ny på det danske arbejdsmarked eller har skiftet fra at drive egen virksomhed til at være lønmodtager igen – så skal man ind og oprette et nyt skattekort på SKATs hjemmeside.

Man kan til enhver tid gå ind og tjekke SKATs hjemmeside for at se sine skattekort, og hvor meget man har tjent og betalt i skat i løbet af året.

Hovedkort og bikort

Når du tjener over grænsen for dit fribeløb (hvilket langt de fleste i Danmark gør), så skal du bruge dit hoved- og bikort til at betale skat af din løn.

Det vigtigste kort er hovedkortet, for det er her man kan få fradrag inden der bliver trukket skat af beløbet. Det er som hovedregel din ”primære løn”, altså det sted hvor du tjener mest, der skal stå på hovedkortet.

Det er især vigtigt at huske på, hvis du har mere end ét job, såsom deltidsarbejde eller måske et studiejob ved siden af din SU. Du kan nemlig ikke have flere indkomster på hovedkortet, for så risikerer du at betale for lidt i skat og dermed få et skattesmæk.

Derfor skal du selv være opmærksom, hvilke kort der skal bruges til hvilken indkomst, og så bede din arbejdsgiver om at trække fra det rigtige sted. Det job, du tjener mest ved, skal bruge bikortet (eller de jobs, hvis du har flere end to). På bikortet er der ingen fradrag og man betaler fuld skat ud fra trækprocenten, der er beregnet i kortet.

Fribeløb og fradrag

Et fribeløb er den indkomst du må tjene, som der ikke skal betales skat af – men udelukkende arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag). Fribeløbet kan ændre sig, men er typisk omkring de 46.700 kroner om året for personer over 18 år og omkring 37.000 for personer under 18 år.

Det er derfor ret nemt at overskride sit fribeløb, og når man gør det, så overgår man fra frikortet til hoved- og bikort.

Når du tjener over grænsen for fribeløb, får du i stedet et såkaldt personfradrag. Det er et bundfradrag, som fratrækkes din skattebetaling før du skal betale skat. Det kan også svinge fra år til år.

Udover personfradrag, som alle danskere i arbejde kan få, så kan man f.eks. også få kørselsfradrag, beskæftigelsesfradrag og jobfradrag – disse varierer dog fra person til person.

Opsummering

Du er forhåbentligt blevet lidt klogere på dit skattekort, fradrag, og hvordan det hele fungerer i praksis. Systemet er heldigvis skruet sammen således, at du ikke selv kan gå ind og ændre på dit skattekort, men du skal blot tjekke, at din løn bliver trukket på de rigtige kort.

Derudover er det også godt at kende lidt til de forskellige fradrag du kan få, hvis du f.eks. pendler på jobbet. Her kan man overveje at hyre en revisor til at gennemgå sit regnskab og indtægter, så du kan være sikker, at du får alle de fradrag du er berettiget til.

Disclaimer: Vær opmærksom på, at indholdet af denne artikel og myPOS-bloggen generelt ikke bør fortolkes som juridisk, pengemæssig, skattemæssig eller anden form for professionel rådgivning. Du bør altid rådføre dig med en professionel, før du tager handling, da detaljerne i din situation kan afvige væsentligt fra andre tilfælde.