myPOS blog Tips

Rykkergebyr – Hvad er det? [Alt, hvad du bør vide]

Du har helt sikkert stødt på fænomenet med rykkergebyrer i løbet af dit liv. Måske har nogen du kender fået dem, måske har du selv fået sådan et brev, eller måske har du skulle sende dem til nogen, fordi at en kunde ikke betalte dig til tiden. Uanset hvilken situation du står i, enten som modtager eller afsender af rykkere, så finder du alt du skal vide her.

Hvad er et rykkergebyr?

Først og fremmest, så skal vi have styr på definitionen. Et rykkergebyr er et gebyr, der pålægges oveni i en regning eller faktura. Det vil sige, at man skal betale ekstra fordi regningen ikke er betalt til tiden.

For virksomheder er det en af det første skridt på vejen til at få inddrevet gæld. Alle regninger og fakturaer skal betales indenfor en bestemt tidsfrist – hvilket f.eks. kan være to uger eller 30 dage, afhængig af hvad der står på regningen (det hedder typisk ”forfaldsdato”). Hvis en virksomhed ikke har modtaget betaling inden eller på den dag, der står på regningen, så kan man begynde at opkræve rykkere.

Et formål med et rykkergebyr er ganske enkelt, at få dækket de omkostninger der opstår, når man skal bruge tid på at opkræve penge fra kunder. Der er nogle særlige regler omkring hele proceduren, som er vigtige at kende til både som kunde og virksomhed.

Regler for gebyrets størrelse og antal

Et rykkergebyr må først og fremmest kun opkræves, hvis der er fremsendt en rykkerskrivelse – det kan være et brev eller en e-mail. Derudover skal en virksomhed have en ”rimelig grund” til at rykke. Det er f.eks. ikke rimeligt at opkræve rykkergebyr, hvis modtageren f.eks. har klaget til et nævn eller afvist betalingen. Som virksomhed kan rykkergebyret ikke trækkes fra i skat.

En offentlig virksomhed må maksimalt opkræve 250 kroner (i skrivende stund). Hvis det er en privat virksomhed, så er rykkergebyret på maksimalt 100 kroner. Som virksomhed må man kun fremsende tre rykkere med gebyr og der skal være mindst ti dage mellem hver rykker – så man kan ikke få en masse i træk. Men den første rykker må gerne komme f.eks. dagen efter betalingsdatoen er overskredet. Hvis du er kunde og har betalt en regning, men alligevel får rykker, så er det vigtigt at du hurtigt får kontaktet virksomheden.

Når rykkergebyret ikke betales

Hvad sker der, når man ikke betaler et rykkergebyr? Hvis de tre rykkere allerede er afsendt og der ikke er sket noget, så kan virksomheden sende deres krav videre til inkasso, som herefter vil indkræve pengene og har lidt flere værktøjer i forhold til at få en betaler til at dække regningen. Inden sagen ryger til inkasso, skal virksomheden dog give kunden besked om det først (f.eks. i et sidste rykkerbrev) – og man kan herefter opkræve yderligere 100 kroner når det sendes til inkasso.

Oftest vil der være ekstra gebyrer fra inkassobureauet eller f.eks. advokatomkostninger, og det skal man som kunde også dække. Generelt er det derfor vigtigt, at man både som kunde eller som virksomhed har styr på de forskellige tidsfrister for betalinger, og ikke mindst ens rettigheder i disse sager. Der skal overholdes en række frister mellem rykkergebyrer, og hvis man som kunde har klaget eller nægtet betaling, så er det godt at vide, at virksomheden ikke kan sende rykkere.

Disclaimer: Vær opmærksom på, at indholdet af denne artikel og myPOS-bloggen generelt ikke bør fortolkes som juridisk, pengemæssig, skattemæssig eller anden form for professionel rådgivning. Du bør altid rådføre dig med en professionel, før du tager handling, da detaljerne i din situation kan afvige væsentligt fra andre tilfælde.

Del dette indlæg:

Lignende artikler

Kontakt os
Cookie

Indstil dine cookiepræferencer

2-3